I gamle dage skrev jeg postkort, når jeg var på ferie. I dag skriver jeg spredte notater i ligegyldige kladdehæfter. Her er nogle af de sætninger, jeg kunne tyde fra Siena:
— Prikker i panden og pletter for øjnene. Kommer kortet ikke ud igen, holder jeg ferie i Siena med 4 euro på lommen og har endnu ikke spist morgenmad.
— Bymuren holder sammen på 17 små bydele med 17 forskellige flag, 17 forskellige springvand, 17 forskellige forsamlingshuse og 17 forskellige deltagere til hestevæddeløbet Palio. Jeg bor i gåsebydelen. Vi vandt i år.
— Gaderne emmer af mandeparfume. Store flokke af jakkesæt marcherer rundt og synger sejrssange. Alle med sirligt bundet gåsetørklæde om halsen. Snippen i en trekant under nakken. Som min bedstemor ville binde det.
— Klodsede, firhjulstrukne metalbiller tvinger sig ind gennem de smalle gader. Gid jeg kunne kvase dem.
— Under træet står en gammel mand og taler meget bestemt til en europapalle.
— “Det er løgn i de infame mæres hals” (Livets arabesk p. 24).
— Skolebetjent iført lange læderstøvler og politistav tror, at jo mere han spreder benene, jo mere holder bilerne tilbage.
— “Please no photo” står der på gadebiksen, hvor hun sælger samme akvarelsnask, som alle andre akvarelmalere, foran alle andre kirker, i alle andre turistbyer.
— Bliver bænket ved et bord med teenagepar på date. De vil gerne have fred. Det vil jeg også. Eller bare et ryglæn.
— På skærebrættet ligger et halvt franskbrød og ligner en halshugget bamse. Jeg er træt.
— “Som om han inderligt beklagede at måtte forulempe andre med sin tilstedeværelse”. (Livets arabesk p. ?)
— Vi suser forbi solsikkemarkerne. Visnede sørgeoptog med bukkede hoveder.
— Lydene fra pladsen bobler sammen til en søvndyssende grød. Jeg vugger og flyder. Kan ikke finde op til overfladen.
— Mig: Hvorfor er her ingen graffiti? Ham: Fordi det er ulovligt. Mig: Jamen, det er da også ulovligt alle andre steder. Hvorfor maler de unge ikke graffiti? Ham: Fordi det er ulovligt.
Jeg lover. Nu kommer der ikke mere Siena.
